En fantastisk, trist, historie der alene igennem en minimal handling og nogle tankestrømme formår at vise hvor ødelæggende klasseforskelle, ulighed og rigide samfundsnormer er og hvordan det slår kærlighed, glæde og menneskenes "sjæl" ihjel. Men hvad mere er at denne historie, mere end de fleste af Chekhovs historier, viser at det også er folks egen underlæggelse under normerne og deres manglende villighed til at bryde "muren" af ulighed der skiller dem, selv når det faktisk er muligt, der slår dem og deres lyst til verden ihjel. Det er således både en kritik af normer og klasseforskelle, af det enorme sociale pres for at underligge sig dem og samtidig en kritik af manglen på selvstændig handlekraft og eget virke til at gøre op med disse normer og ulighed han kritisere, altså både samfundet og apatien. Reelt et stærkt litterært revolutionært kampskrift til handling.