I denne uges TEMA episode er der underlig og mystisk adfærd på spil. Nanna tilbage i studiet og de to værter har taget tre rædselsvækkende paranormale ‘true crime’-sager med til dig.
Maura Murray forsvinder sporløst efter et biluheld men bliver ved med at sende mails til både kæresten og sin skole, efter sin forsvinding.
Kenneth Parks fra Canada myrder sin svigermor og svigerfar med et dækjern og hævder at det hele skete imens han var bevidstløs - altså at han gik i søvne.
Til slut skal vi til en tur til det kolde Sovjet, hvor en radioteknisk ekspedition ender i en drabelig katastrofe. Ni forskere omkommer på en bjergside, men mysteriet? Ja, de garvede bjergbestigere havde snittet sig ud af teltene, i ren panik og omkom i deres undertøj??
Pssst.. Hvis du kan lide at lytte med til SKRÆMT! så følg, like, del osv. Det vil gøre os helt enormt glade. Har du en idé til et emne eller en specifik sag, vi skal tage en snak om? Eller har du oplevet noget du ikke kan forklare? Så send os en mail på skraemtpodcast@gmail.com, så læser vi måske din historie højt i et kommende afsnit.
Skræmt!
I SKRÆMT! dykker værterne, Nanna & Calisa, i hvert afsnit ned i alle de emner, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Fra hjemsøgte kirkegårde og stemmer i mørket, til smilende dæmoner og skrækindjagende hospitaler. Tag med på en rejse ind i mørket, hvis du tør…
Nanna Lindhardt Hansen er en erfaren podcaster, og har flere års erfaring fra musikbranchen. Nanna har en bachelorgrad i music management fra Rytmisk musikkonservatorium i København. Nanna har været med fra podcastens tilblivelse tilbage i 2019, hvor den dengang hed "gåsehud".
Cecilie Alisa Wolters (C.A. Wolters) er en dansk/engelsk dark-fantasyforfatter som er skaber af den danske ‘Det røde daggry’ trilogi. Hendes forfatterskab er præget af dystre romantiske spøgelseshistorier og blodigt erotika fyldt med anime-sværdkampe.