Kriminalkommissær Tom Thorne er en særlig mand – og på den måde en ikke usædvanlig hovedperson i en kriminalroman: Han er dygtig, men tager tit utraditionelle metoder i brug og er derfor mildt sagt ikke populær hos sine overordnede; han lever for sit arbejde, hans privatliv er nærmest fraværende, og han behandler ofte sine kollegaer ubehøvlet, fordi han kun tænker på den sag, han er i gang med at efterforske. Det lyder jo ikke videre charmerende, og hvis han så bare var idealist, kunne det måske hjælpe lidt på sagen. Men Thorne er sortseer – eller måske bare realist. Han gør sig ingen illusioner om, at han kan redde verden, at han kan beskytte samfundets lovtro borgere mod de lovløse, eller at sidstnævnte nødvendigvis er så forskellige fra førstnævnte. Måske derfor er han en pokkers god politimand – fordi han er menneskelig, og fordi han hele tiden kan overraske.