Få det bedre med Gotvedgymnastik

'Få det bedre med Gotvedgymnastik' er en podcastserie med ti programmer for dig, der gerne vil arbejde med din krops naturlige bevægelser og få mere styrke, bevægelighed og indre ro. Den daglige træning med Gotvedgymnastik giver dig kropslig næring og energi til hverdagen. Uanset om du har brug for at få pulsen op, trække vejret dybere, afspænde musklerne eller tackle rejsningsproblemer og inkontinens, så står Gotvedinstituttets erfarne bevægelsespædagoger Søren Ekman og Henriette Bolt klar til at hjælpe dig. Hvert program har sit eget fokus, men tilsammen arbejdes hele kroppen igennem fra top til tå.