Populær krimiforfatter går forrest for e-bøger

Copenhagen, 06.02.2013

Elsebeth Egholms bøger er nogle af Danmarks mest læste. Nu stiller krimiforfatteren op for Danmarks e-bogstjeneste Mofibo for at fortælle danskerne om mulighederne for at læse ubegrænset via smartphone og tablet. For bøgerne skal følge med tiden, mener hun.


Krimier hitter som aldrig før. Vi ser dem på tv, vi læser dem som bøger og nu er de også rykket ind på vores tablets. Genren ligger nummer et på listen over mest læste på Danmarks største ebogstjeneste Mofibo og udgjorde i januar hele 21% af det samlede antal læste bøger på tjenesten. Elsebeth Egholm er blandt de mest populære forfattere på Mofibo, og hun er glad for udviklingen. Så glad at hun gerne deltager i formidlingen af Mofibos budskab om ubegrænset læsning.

“Krimilæserne følger med tiden, og det er vigtigt for mig som forfatter, at jeg kan møde mine læsere der, hvor de er. Romanerne om Dicte har kunnet ses på TV og nu kan de også læses som e-bøger, som jeg synes er et interessant format,” siger Elsebeth Egholm, der særligt fremhæver tilgængeligheden som fordelen ved e-bøger.

Flere tusinde nye læsere hver måned

På Mofibo honoreres forfatterne i henhold til antallet af deres bøger, der bliver læst. Tilmed har forfatterne mulighed for at øge bogsalget gennem e-bogstjenesten, der vokser med flere tusinde nye læsere hver måned.

”Mofibo er en spændende udvikling for både forfattere, forlag og læsere, så selvfølgelig vil jeg være med” siger Elsebeth Egholm.

Danskerne læste i januar mere end 36.000 bøger på Mofibo, der udbyder et væld af forskellige titler for et fast beløb om måneden. Bøgerne kan hentes direkte ned på en smartphone eller tablet og virker både til Android og iOS. En af de mest populære titler på Mofibo er Elsebeth Egholms nyeste roman, “Eget ansvar”, der er den ottende bog i serien om Journalisten Dicte Svendsen. Den nye Mofibo reklamefilm med Elsebeth Egholm i front er netop lanceret på TV2. Hun honoreres ikke for sin medvirken.


Pressekontakt:

Samuel Christian sam@revolt.dk tlf. 53442184