MOFIBO UNLIMITED SUBSCRIPTION ("MUS")

Disse MUS-vilkår er et tillæg til Mofibos Brugervilkår og Privatlivspolitik og eventuelle andre tillægsvilkår, der til enhver tid måtte være gældende for dele af denne Tjeneste. I tilfælde af uoverensstemmelse, vil disse MUS-vilkår have forrang over Brugervilkårene. Ændringer i denne MUS vil blive gennemført i overensstemmelse med Brugervilkårene. Alle personoplysninger i forbindelse med denne MUS vil blive håndteret i overensstemmelse med Mofibos Privatlivspolitik. For yderligere detaljer om Mofibos Tjeneste generelt og om denne abonnementsordning henvises der til Spørgsmål og Svar på Mofibos hjemmeside.

1. Definerede termer

1.1.
"Abonnent" betyder en person med en aktiv Mofibo-konto, som har adgang til Tjenesten via en aktiv abonnementsordning.
1.2.
"Bruger" betyder en person, som har adgang til Tjenesten uanset om han eller hun er Abonnent, f.eks. en Abonnents barn. Bruger skal være medlem af samme husstand som Abonnenten.

2. Mofibo Unlimited Subscription

2.1.
MUS giver Abonnenten adgang til Tjenesten. Abonnenten har adgang til hele Mofibos katalog. Abonnenten kan dele MUS med én anden bruger i sin husstand. Både Abonnenten og Brugeren kan bruge Tjenesten samtidigt, men det er kun Abonnenten, der kan streame hele indholdet fra kataloget. Brugeren kan alene streame titler tilladt til brug med kids mode, som defineret i Vilkårene. Med MUS kan der således være to (2) samtidige adgange, en med adgang til hele indholdet og en med adgang til titler tilladt til børn.

3. MUS-funktionalitet

3.1.
For at komme i gang skal Abonnenten oprette en konto på Mofibos hjemmeside.
3.2.
MUS igangsættes under "Mine Sider" og Abonnenten skal indtaste en gyldig betalingsmåde. Udover at acceptere Mofibos Brugervilkår og Privatlivspolitik skal Abonnenten også acceptere disse MUS-vilkår.
3.3.
MUS kan administreres på Mofibos hjemmeside under "Mine Sider". Her kan Abonnenten foretage ændringer til abonnementsordningen, kontooplysninger, betalingsmåde og vælge at opsige abonnementet.

Sidst opdateret 2. november 2018

Mofibo