En helt og aldeles fremragende og velskrevet bog om kunst og kultur i to forskellige udgaver af de moderne multikulturelle samfund, som Sverige og også Danmark er blevet det, om de så i udgangspunktet ville det eller ej. Samtidig giver den et fænomenalt indblik i det svenske samfund i præcis det tidsrum hvor den særlige svenske udgave af humanisme begyndte at vakle under presset fra masseindvandringen. Lars Vilks studeres fra alle vinkler, uden at man, ihverfald jeg og tilsyneladende heller ikke forfatteren, bliver meget klogere på hvem Lars Vilks er og hvad han vil, men desto mere fremstår Lars Vilks hen igennem bogen som den fremkaldervæske eller det syrebad, der får de i bogen portrætterede kulturinstitutioner, kulturpersoner og politikere mm. til at stå så meget desto tydeligere frem.