Sunneva

5 1 5 Forfatter: Anders Otte Stensager
E-bog.
En usædvanlig, men nærmest ukendt dansk kvinde er hovedperson i denne bog. Også selvom Sunneva Sandøs indsats under krigen var så heroisk og betydelig, at hun er blandt de højst dekorerede danskere under Anden Verdenskrig. Anders Otte Stensagers beretning om den dansk-færøske gymnastikpædagogs utrolige skæbne er baseret på hendes egne nedskrevne erindringer, breve og fotografier, suppleret med arkivresearch og samtaler med efterladte slægtninge, der husker hendes viljefaste, ubøjelige karakter.

I Danmark går Sunneva Sandøs medicinstudium ikke så godt, og den mand hun ser, kan hendes far ikke acceptere. Men hun er ung. Så hvorfor ikke bare starte forfra? Hun flytter til Paris og finder hurtigt ind i bohèmemiljøet på Montparnasse, hvor hun får lov til at være den frie fugl, hun dybest set gerne vil være. I løbet af 1930erne stabler hun sit eget gymnastik institut på benene med lokaler ved Luxembourg haven, og eleverne strømmer til. Efter besættelsen i 1940 bliver Sunneva en del af det underjordiske Paris og sætter livet på spil ved at skjule britiske og franske agenter samt jødiske familier på flugt fra nazisterne.

Men historien om Sunneva er også grum. I foråret 1944 bliver hun indhentet af Gestapo og slæbt med til forhør. Og hvad man gør for at knække hende i Gestapo-hovedkvarteret i Rue de Saussaies, er dyster læsning. Siden bliver hun sendt til kz-lejren Ravensbrück nord for Berlin, et ophold, som hun overlever på trods, vilje og held.
Sprog: Dansk Kategori: Biografier Oversætter:

Mere info om e-bogen:

Forlag: People's
Udgivet: 2013-08-26
ISBN: 9788771373974
Kommentarer

Stream på farten

Lyt og læs, hvor og når det passer dig - med Mofibo har du altid dit helt eget bibliotek i lommen. Start din gratis prøveperiode i dag.

Prøv 30 dage gratis