De uskyldige
3,88 17 5 Forfatter: Oplæser:Annesofie Gundelach er glad for jobbet som indhenter i Forsvarets Efterretningstjeneste og modtager nu specialtræning fra en af skyggeverdenens bedste. Alligevel holder FE hende ude af en større international mission. Senere finder hun skræmmende beviser for, at nogen vil myrde hende.
Imens fører politiets efterforskning i forvirrede retninger af ekstremister, hackere, fake news og sex, da Annesofie og hendes datter bliver taget som gidsler i hjemmet i Taarbæk. Af svært bevæbnede udlændinge.
Uddrag af bogen
Josefine har grædt det meste af natten. Heldigvis har de fjernet kluden i hendes mund her til morgen, men hun hænger tavst med hovedet. Er ildrød i ansigtet. Annesofie ser på manden, der daser henne i sofaen.
– Nu tillader jeg mig at spørge igen. Undskyld, hvad er det, I vil med os?
– Hold kæft, snerrer stodderen på engelsk.
Hovedpinen er ved at klinge af, og for hundrede og syttende gang prøver hun at samle tankerne. Hvad skete der i går aftes? Det ringede på døren, Josefine løb ud og åbnede. Josefine skreg, og hun spurtede ud i entréen. Dér stod en mand, de sloges, voldsomt. Hun fik mange gode slag ind på ham, men pludselig skød skarp smerte fra hendes nakke ned gennem rygsøjlen, og hun væltede forover ned på gulvet.
Om forfatteren
Morten Buschmann (f. 1964, København) er forfatter, foredragsholder og journalist. Har arbejdet for bl.a. DR, TV 2, Forsvarskommandoen og Københavns Universitet.
Lignende bøger
Stream på farten
Lyt og læs, hvor og når det passer dig - med Mofibo har du altid dit helt eget bibliotek i lommen. Start din gratis prøveperiode i dag.
Prøv 30 dage gratis