I Kreutzersonaten beretter en midaldrende mand efter sin frifindelse for mord om sit ægteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab på hustruen. Under beretningen gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kærlighed og samliv i ægteskabet. Hans overvejelser om cølibatet som ideal forekommer noget outrerede i dag, men hans lidenskabelige og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri, hans skildring af et ægteskabeligt helvede og sygelig jalousi er ligeså relevant og fængende nu som dengang. På grund af Tolstojs kompromisløse kritik af seksualmoralen i og uden for ægteskabet vakte Kreutzersonaten stor furore i samtiden. Det foranledigede Tolstoj til at forfatte et efterskrift til 2. udgave af romanen, hvor han forklarer sin intention med fortællingen. Dette efterskrft kan downloades her. "Kreutzersonaten er en gnistrende fortælling om lidenskabens kraft, på trods af at forfatterens agt var at vise, at sex er noget, fanden har skabt." – Anna Libak, Weekendavisen "Man finder næppe noget så kraftfuldt i seriøsitet i erkendelse og i skønhed i udførelse." – Anton Tjekhov "Det er et grumt værk; Tolstoj styrter sig over samfundet som et såret dyr, der hævner sig for, hvad det har lidt … I mægtig virkning, i lidenskabelig sammentrængthed, i synernes brutale kraft, i formens fylde og modenhed overgår Kreutzersonaten alt andet af, hvad Tolstoj har skrevet." – Romain Rolland