Prøvelyt
Halshug - Kaare Sørensen

Halshug

Halshug

3.75 4 5 Forfatter: Kaare Sørensen Oplæser: Dan Schlosser
Findes som lydbog.
Findes som e-bog.
David Headley vågnede af en drøm. Han havde set den hellige profet Muhammeds grav i Medina. En mand stod ved graven, og da Headley spurgte, hvem den tomme grav ved siden af profeten var til, svarede manden: "Når du dør, så bliver du begravet her." Osama bin Laden havde også drømme inden større aktioner, og han tillagde dem stor betydning. Headley var ikke i tvivl. Drømmen var velsignet. Og graven var hans belønning, hvis missionen i Danmark lykkedes.

To måneder efter terrorangrebet i Mumbai rejste David Headley til København. Med sin Sony Ericsson-mobil tog han billeder af Kongens Nytorv og Livgarden og faldt i snak med en kaptajn, inden han udtænkte en plan. Man kunne kaste en håndgranat mod de marcherende livgardere, tage geværerne fra de lemlæstede soldater, storme Jyllands-Postens kontorer og skyde og halshugge de ansatte. Det ville sende et klart budskab til danskerne: Ingen gik fri i den globale jihad.

Halshug er en foruroligende dokumentarisk beretning om en pakistansk-amerikansk terrorist, der med støtte fra al-Qaedas netværk af sovende celler i England, Tyskland og Sverige nåede vidt med sine planer for et angreb i Danmark. Som hjernen bag Mumbai-angrebet i 2008 med 166 dræbte havde han sat en ny og primitiv standard for den islamistiske terror. I København fandt han sit næste mål.
Sprog: Dansk Kategori: Fakta Oversætter:

Mere info om lydbogen:

Forlag: People'sPress
Udgivet: 2019-12-19
Længde: 7T 23M
ISBN: 9788770368827

Mere info om e-bogen:

Forlag: People'sPress
Udgivet: 2013-10-22
ISBN: 9788771375435
Kommentarer

Stream på farten

Lyt og læs, hvor og når det passer dig - med Mofibo har du altid dit helt eget bibliotek i lommen. Start din gratis prøveperiode i dag.

Prøv gratis i 14 dage