Mordoffer

af Chris Carter
E-bog
8-10 t 420 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Efter en hård uge glæder Tanya Kaitlin sig til en afslappende aften hjemme, men da hun træder ud af badet, hører hun sin telefon ringe. Videoopkaldet er fra hendes bedste veninde, Karen Ward. Da Tanya besvarer opkaldet, begynder mareridtet. Karen er kneblet og bundet til en stol i sin egen stue. Hvis Tanya afbryder opkaldet, eller hvis hun ser væk fra kameraet, vil hun blive den næste, siger den dybe, raspende dæmoniske stemme i den anden ende. Til gengæld får hun muligheden for at redde Karen ved at svare rigtigt på to spørgsmål, som den dæmoniske stemme stiller hende – to spørgsmål, der burde være nemme … Hunter og Garcia får overdraget sagen og kastes hovedkulds ud i en malstrøm af ondskab, idet de sætter jagten ind på en morder, der ubemærket finder sine ofre på de sociale medier og sender dem anonyme trusselsbreve, inden han til sidst slår til. Ny fremragende Chris Carter-thriller, som vil forstyrre din nattesøvn! Chris Carter har taget hele verden med storm med sin fabelagtige thrillerserie om den intelligente kriminalassistent Robert Hunter. Mordoffer er den ottende bog i serien. Pressen skriver om Chris Carter: Jeg har i den grad følt mig godt underholdt ... Bogen er holdt i meget korte, men velskrevne kapitler, der på den gode måde holder læseren fanget ... * * * * * JydskeVestkysten ... god underholdning fra start til slut. Weekendavisen ... med gåsehud og isnen langs rygraden, kan man ikke lægge denne bog fra sig! Søndag ... man bare læser og læser indtil bogen pludselig er slut, og man opdager slet ikke at tiden går, for man er helt opslugt af handlingen. Jeg glæder mig allerede til, at bog nummer 3 om Hunter er klar, for fantastiske Carter bliver bare bedre og bedre. * * * * * Krimifan.dk Det er en spændende og grum krimi. Der bliver ikke sparet på de uhyggelige detaljer, og forfatteren har en livlig fantasi, når han skal tage livet af sine ofre. De får hver især deres helt eget personlige endeligt, som har en dybere mening. Forkvaklet og udtænkt i en morders forvrængede billede af kærlighed ... Kan man lide at læse bloddryppende krimier om seriemordere, er Chris Carters serie en god kandidat til listen over bøger, der kan nydes i sofaen. Litteratursiden.dk

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 668
Michael Nauta

Super bog. En af de bedste i serien om Robert Hunter

Jens Otteren

Hjk

Heidi Jensen

Frygtelig klam på den gode måde

Lene Jensen

Spænding til det sidste

Anita Hansen

Mega god og spændende som altid

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Jentas
ISBN
9788771074383
Oversat af
Per Vadmand

Genrer
Thriller / Spænding
Politisk / juridisk thriller
USA