Hvor taler du flot dansk!

af Abdel Aziz Mahmoud
Lydbog
4t 0m Oplæst af Abdel Aziz Mahmoud

Forlagets beskrivelse

Han er journalist, kendt fra tv – og vil bare gerne have lov til at være … ligesom alle andre danskere. Men Abdel Aziz Mahmoud er muslimsk flygtning. Oven i købet af første generation, og han kan ikke længere holde sin mund. Hvor taler du flot dansk! er et dynamisk, humoristisk og bevægende indspark i den skarpladte debat om indvandrere og integration. Med udgangspunkt i sine egne og sin families erfaringer efter 30 år i Danmark sætter Abdel fokus på alt fra sin mors desperate forsøg på at lære de danske naboer at kende til det tragikomiske i konstant at blive rost for sin fine udtale. Hvor taler du flot dansk! er en tankevækkende bog om, hvordan det er at elske Danmark – og alligevel ofte føle sig som en uønsket gæst. Men det er også en fortælling om, at succesfuld integration kan lykkes, at det kræver hårdt arbejde, nysgerrighed samt en god portion selvironi og humor fra begge sider af ligusterhækken i kulturmødet mellem vestlige og arabiske traditioner. Bogen vil blive bakket op af en massiv kampagne ikke mindst på de sociale medier, hvor Abdel er en anerkendt og markant debattør i integrationsdebatten. Abdel Aziz Mahmoud (f. 1983) har dansk-palæstinensisk baggrund. Han er udviklingsredaktør på Nordisk Film TV, er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, tidligere reporter i Danmarks Radio og vært på en række programmer – bl.a. på nyhedskanalen DR Update og liveprogrammet Aftenshowet.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 539
Fie Rindholt Jørgensen

Cecilie Olesen

Fantastisk dejlig bog som alle bør lytte eller læse. Tak for dig Abdel! :)

Anders Endahl Mielnicki

Jeg er så stor fan af Abdel. Han spidder den indre klaphat på bedste vis og med et glimt i øjet - Tak

Poul Milling

Det er en spændende bog, der virkelig sætter i relief, hvordan vi møder ny-danskere med et væld af fordomme, snare end imødekommende og nysgerrige. Giver stof til eftertanke

Kristina Johansson

Simpelt hen den bedste bog. Den bør alle læse.

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
JP/Politikens Forlag
ISBN
9788740033717
Oplæst af
Abdel Aziz Mahmoud

Genrer
Selvbiografi: generelt
Film, TV og Radio
Individuelle skuespillere og performere