Renselse

af Sofi Oksanen
Lydbog
9t 59m Oplæst af Karin Rørbech

Forlagets beskrivelse

Den unge finske forfatter Sofi Oksanen debuterer på dansk med romanen RENSELSE, som vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2010. Fra hjertet af Europa, og et lille, renskuret estisk køkken, fortæller Sofi Oksanen en stor og uafrystelig historie om, hvor langt mennesker vil gå for at overleve - og for kærligheden, selv hvis den ikke er gengældt. RENSELSE er en slægtsfortælling om to kvinder, en ung og en gammel, som begge bærer på frygtelige hemmeligheder. Aliide Truu er en gammel estisk kvinde, som lever ensomt på landet. Hun opsøges af Zara, en ung russisk kvinde, der har været offer for trafficking, og som nu er på flugt fra sin alfons. Langsomt afdækkes forbindelsen mellem de to kvinder og en grusom historie fra Sovjettiden. Pressen skriver: »Sofi Oksanen er en eminent dygtig epiker, der omstændeligt trevler sin fascinerende historie op, bid for bid. Hun har sans for det stille, indre drama i et fordrejet sind og kærlighedens selvforblændede logik. Finland kan være stolt af sin nye skarptlysende stjerne. Det er kun de allerbedste, der kan lirke et forgræmmet sind op og finde en såret nation indeni.« ****** – Jyllands-Posten »Rystende, uafrystelig og vanvittigt god.« ***** – Berlingske Tidende »Et flot drejet drama, fortalt lavmælt, gribende og med stor menneskeindsigt.« ***** – Alt for damerne ***** – Politiken

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 12
LINE THORNDAL

Fremragende. Indsigtsfuld i såvel personbeskrivelser som den historiske baggrund og med et sprogligt overskud af de sjældne.

Pelle Svane Jakobsen

Virkelig god og skildre en tid og et land som man ellers ikke høre meget om.

Signe Hybholt

Meget spændende og lærerig . Man skulle lidt ind i den, før den fangede. Men så var den rigtig god.

Inger Valentiner-Branth

Barsk og spændende. Godt læst op. Holder en fanget og fascineret, men også væmmet ved hvad mennesker gør ved hinanden.

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Rosinante & Co
ISBN
9788763838177
Oplæst af
Karin Rørbech
Oversat af
Helena Idström

Genre
Fiktion og relaterede emner