Skovens hemmelighed

af Victoria Holt
Lydbog
11t 38m Oplæst af Diana Vangsaa

Forlagets beskrivelse

Hvad skete der egentlig med den nittenårige Helena den syvende måneds nat, hvor den drillesyge Loke ifølge sagnet strejfede om i de tyske skove? Seks dage af hendes liv var forsvundet for hende - det var i hvert fald, hvad hendes omgivelser forsøgte at overbevise hende om. Men i løbet af disse seks dage havde hun oplevet sit livs største eventyr sammen med den charmerende Maximilian, der havde været som en af fortidens helte. Havde hun lidt af hallucinationer, sådan som hendes venner sagde? Eller førte de hende med vilje bag lyset? Flere år senere vender Helena, der stadig plages af minderne, tilbage til slottet i skoven. Hun er fast besluttet på at genfinde den prægtige Maximilian og løse mysteriet om de seks forsvundne dage. Hun finder dog hurtigt ud af, at hun er hovedpersonen i en verden af intriger og drama, hvor begivenhederne kulminerer i et hårrejsende klimaks. Victoria Holt (1906-1993), pseudonym for Eleanor Alice Burford Hibbert, var en af verdens mest elskede og mest produktive forfattere i sin levetid. Hun begyndte allerede at skrive som 17-årig, og en række af hendes tidlige noveller blev trykt i London-aviserne. Det var dog romaner i den historiske genre, der gav det internationale gennembrud, og i dag er hendes romaner solgt i over 50 millioner eksemplarer verden over. En af de ypperste forfattere af gotiske kærlighedsromaner og en stærk historiefortæller, hvis gribende romaner har begejstret millioner af læsere. – RT Book Reviews

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 31
B Kaas

Endelig en dansk oplæser, hvor man kan koncentrere sig om handlingen i stedet for at irriteres over fremførelsen

Beth Jakobsen

Å

Grethe Marcuslund

en virkelig god bog svær at slippe , og en behagelig oplæser

Helle Christensen

Spændene, og en go oplæser

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711514603
Oplæst af
Diana Vangsaa

Genrer
Fiktion og relaterede emner
Krimi og mysterier
Kærlighedshistorier
Historisk fiktion
ca. 1800 ca. 1900