Åben by

af Teju Cole
E-bog
336 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Åben by er en fortælling om den unge psykiater, Julius, som tilbringer sin tid efter arbejde med at gå rundt i New Yorks gader, alene og i timevis. Mens han går reflekterer han over sin barndom, sit forliste kærlighedsforhold og sin ensomhed og isolation i storbyen. Byen driver forbi ham, afslører spor af de mennesker som engang boede her. Ved hvert nyt møde trænger Julius dybere ind i New Yorks historie - og sin egen. Åben by en beretning om at være en fremmed i New York efter 9/11. En roman om vores tids store spørgsmål – om erindring, rodløshed og kunstens forløsende kraft. På en gang dagbog, flanørroman, essay og dagdrøm. Åben by er oversat til tolv sprog, var med på mere end tyve lister over årets bedste bøger, bl.a. i The New Yorker, Los Angeles Times og The Boston Globe, og indbragte flere priser. ANMELDERNE SKREV ”En uforglemmelig og mesterlig debutroman..” THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW “Hvis Baudelaire havde været en ung afrikaner som gik rundt i New Yorks gader, er det her den bog han ville have skrevet. En melankolsk, smuk meditation over det moderne byliv som kan minde om W.G. Sebald og Walter Benjamin og som viser at Teju Cole tilhører en talentfuld ny generation af globale forfattere der har hjemme overalt i verden.” HARI KUNZU “En stærk og foruroligende undersøgelse af menneskets sjæl. Cole er fortjent blevet sammenlignet med litterære sværvægtere som J.M. Coetzee, W.G. Sebald and Henry James, men Åben by er først og fremmest et dybt originalt værk i sin egen ret: intellektuelt stimulerende og stilistisk medrivende og forførende.” - TIME MAGAZINE “Smuk, underfundig og original … det der driver fortællingen frem er skriften – begæret efter at skrive, at besejre ensomheden gennem skriften. Cole har lagt romanen så tæt på dagbogen som den overhovedet kan, med plads til refleksion, selvbiografi, stilstand og repetition. En ekstremt svær balance/øvelse som selv etablerede forfattere ville knække halsen på. Hos Cole lykkes det på mirakuløs og vidunderlig vis.” JAMES WOOD, THE NEW YORKER

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 0
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Batzer & Co
ISBN
9788793209794
Oversat af
Juliane Wammen

Genrer
Skønlitteratur i oversættelse
Fiktion og relaterede emner
Moderne og samtidsfiktion (efter ca. 1945)