En dronnings bekendelser

af Victoria Holt
Lydbog
18t 44m Oplæst af Nanna Salomon

Forlagets beskrivelse

Unge, smukke, forkælede Maria Antonia af Østrig forvandles til Marie Antoinette af Frankrig på hendes bryllupsdag. Ægteskabet med Dauphinen, som blev den sidste konge af Frankrig, den godhjertede, men svage Louis XVI, forvandlede Marie til en af historiens mest udskældte kvinder. En dronnings bekendelser er hendes historie. Romanen om Marie Antoinettes liv, set gennem hendes egne øjne, er et fascinerende indblik i på den ene side et strålende hof hvor ungdom og skønhed fejres, men også de begivenheder, der førte til Den franske revolution og afslutningen på monarkiet i Frankrig. Det er en refleksion over, hvordan Marie Antoinettes egen adfærd påvirkede Frankrig, hvordan hendes tankeløse adfærd og forlystelsessyge, der dækkede over ensomhed og ulykkelig kærlighed, lagde brænde til bålet hos de revolutionære, og var medvirkende til at styrte monarkiet ud over kanten. Da hun endeligt indser, at hendes handlinger og udskejelser har politiske konsekvenser, er det for sent, og både hende og hendes mands skæbne er forseglet. Victoria Holt (1906-1993), pseudonym for Eleanor Alice Burford Hibbert, var en af verdens mest elskede og mest produktive forfattere i sin levetid. Hun begyndte allerede at skrive som 17-årig, og en række af hendes tidlige noveller blev trykt i London-aviserne. Det var dog romaner i den historiske genre, der gav det internationale gennembrud, og i dag er hendes romaner solgt i over 50 millioner eksemplarer verden over. En af de ypperste forfattere af gotiske kærlighedsromaner og en stærk historiefortæller, hvis gribende romaner har begejstret millioner af læsere. – RT Book Reviews

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 27
Maria Danaa Egeberg

en god men lidt lang beretning

Peter Buhl

spænende bog og god oplæser.

Pia Ølholm

Dramatisk og godt fortalt.

Mette Gudum

Medrivende

Magnus Kranker Rosenlund

lidt langtrukken

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711514580
Oplæst af
Nanna Salomon
Oversat af
Vivi Berendt (Afdød)

Genrer
Fiktion og relaterede emner
Historiske kærlighedshistorier