Islamisme - en orientalsk totalitarisme

af Mehdi Mozaffari
Lydbog
10t 32m Oplæst af Peter Milling

Forlagets beskrivelse

Islamisme - En orientalsk totalitarisme er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme. Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som — siden han måtte flygte fra den — ikke er blevet mindre udbredt. I Islamisme søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi. OM FORFATTEREN Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa — Violence and Discourtesy (1998). ANMELDERNE SKREV Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk (...) Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på. - Information ... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til. - 4 stjerner, Berlingske Jeg har ventet længe på denne bog ... åbner med sine begrebsafklaringer og analyseredskaber døren til en forståelse af sammenhængen mellem islam, islamisme, islamisering og begivenhederne i Mellemøsten. - 5 stjerner, Jyllands-Posten

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 10
Brian Engelhardt

Super godt og objektivt perspektiveret i en kontekst som er forståeligt for alle

Pirjo Koskelin

god

Bøger af samme forfatter (1)

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711648681
Oplæst af
Peter Milling

Genrer
Samfund og samfundsvidenskab
Islamiske studier
Politiske ideologier
Religiøse og teokratiske ideologier
Mellemøsten