Steven Gerrard - Min historie

af Steven Gerrard
Lydbog
17t 23m Oplæst af Thomas Haugaard

Forlagets beskrivelse

HAN ER EN LEGENDE I LIVERPOOL FC og en af de største engelske fodboldspillere nogensinde. Men hvem er Steven Gerrard? Med over 700 kampe for ”De Røde” og 114 landskampe for England er Steven Gerrard en af de mest elskede og beundrede fodboldspillere i nyere tid af både fans, medspillere og modspillere. En af fodboldspillets sande ambassadører. Hvordan blev han til den, han er? Og hvordan overlevede han så længe i verdens hårdeste liga? I MIN HISTORIE fortæller Gerrard om sin karriere og tager os med ind på banen, ned i omklædningsrummet og hjem i privaten for at formidle, hvordan det føltes at være midt i det hele – den ufattelige Champions League-triumf i 2005, VM i Brasilien i 2014 og ikke mindst 2013-14-sæsonen i Premier League, hvor Liverpool var snublende nær ved at vinde det engelske mesterskab. Det ville have været Gerrards første og eneste. MIN HISTORIE er en personlig fortælling om at være bidt af fodbold, at være knyttet til sin barndomsklub i så høj grad, at selv ikke Europas største klubber kan lokke én væk, og om altid – uanset om man er på toppen eller nede i kulkælderen – at spille videre. Dette er Steven Gerrards afskedsord som fodboldspiller. Et sjældent indblik i en spiller af en støbning, som man ikke ser længere. Som med stort mod står ved sig selv og sine fejl – og den klub, hans hjerte altid har banket for: Liverpool FC.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 435
Kenneth Allan

En okay bog

Lars Haislund

Rædslsfuld oplæser

Steffen Kok Lund

Jeg er stor fan af både Liverpool FC og Steven Gerrard, men bogen er alt for langtrukken, den er kedelig og ikke ærlig nok. Desuden er oplæseren håbløs. Han kan ikke udtale spillernes navne, og alle engelske og italienske ord udtales forkert.

Brian Neiiendam

Meget spændende og underholdene

Heidi Kirkeby

Bøger af samme forfatter (2)

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
ArtPeople/People'sPress
ISBN
9788771801439
Oplæst af
Thomas Haugaard

Genrer
Biografi og sande historier
Biografi: Sport
Fodbold
Fodbold / Soccer (børn og unge)
England
Film, TV og Radio
Individuelle skuespillere og performere