Rasmus Nabo og andre noveller

af Morten Korch
Lydbog
3t 41m Oplæst af Ebbe Trenskow

Forlagets beskrivelse

Morten Korch mestrede om nogen den danske novelleskrivning; de små historier om liv og død blandt jævne folk. De 14 noveller i Rasmus Nabo og andre noveller, der alle udkom i aviser og dagblade i årene mellem 1916 og 1952, er taget ud af den virkelighed, han mødte på sine forretningsrejser, sine foredragsture og blandt sine naboer. Hans rørende og morsomme beskrivelser af bondefolk såvel som byfolk er et herligt gensyn med det bedste fra hans forfatterskab. Her fortælles der med samme livsglæde og lune som i hans største romaner, og figurerne tages under samme kærlige behandling som i hans berømte Fynbohistorier. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 3
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711619704
Oplæst af
Ebbe Trenskow

Genrer
Fiktion og relaterede emner
Klassisk fiktion (før ca. 1945)
Noveller
Anden Verdenskrig, 1939-1945
Nostalgi: Generelt