Det hvide mørke

af Eva Maria Fredensborg
Lydbog
8t 31m Oplæst af Stine Prætorius

Forlagets beskrivelse

Da evolutionsbiolog og forfatter Emma van der Klein opdager, at den mand, hun har kaldt farfar hele sit liv, ikke er del af hendes biologiske ophav, vækkes hendes nysgerrighed: Måske er der alligevel en naturlig forklaring på, at hun altid har følt sig så anderledes? Hun kører til Sønderjylland for at finde sin rigtige farfar, men det viser sig hurtigt, at Harald Eskildsen ikke er den rare gamle mand, Emma har fantaseret om. Han er en driftig iværksætter med en lettere excentrisk livsstil, men han er også varetægtsfængslet for drab, og da han nægter at tale, begynder Emmas jagt på svar: Hvem er han? Hvorfor forsvandt han ud af hendes fars liv? Og hvad skete der den nat for næsten halvtreds år siden, da hans bedste ven mistede livet? Det hvide mørke er en fortælling om familiehemmeligheder, om hvordan fortiden former vores liv og om en ung kvinde, der vælger at plante sit eget stamtræ. Eva Maria Fredensborg er født 1969 i Härnösand, Sverige, og har arbejdet som strategisk planner i reklamebranchen. Hun er en af Danmarks mest succesfulde selvudgivere. Hun udgav således selv sine to første romaner, Én gang morder (2013) og Min mund er lukket (2014). Efter at have oplevet overvældende succes på egen hånd, skiftede hun i 2014 til Politikens Forlag, hvor I blinde, tredje og sidste bind i serien om Robert Strands opklaringsenhed, udkom samme år.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 48
Berit Johnsen

Træls oplæser

Anja Dürr

Handlingen fejler sikkert ikke noget, men oplæsningen er simpelthen for monoton. Stopper efter 1.14 og finder en anden

Pia N Sprange

Anderledes men god

Jytte Geneser Smith

hvor er det ærgerligt, når en oplæser faktisk kan ødelægge hele bogoplevelsen. Stine Prætorius har en flad og unuanceret stemme, når hun læser op

Annelise Ørsted Nielsen

Fantastisk god, måske lidt snørklet, men tankevækkende.

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
JP/Politikens Forlag
ISBN
9788740031829
Oplæst af
Stine Prætorius

Genre
Fiktion og relaterede emner