Skrig og fred

af Per Straarup Søndergaard
E-bog
136 trykte sider

Forlagets beskrivelse

”Det var meget impulsivt, og jeg ved ikke, hvad jeg ville opnå … men det var i hvert fald ikke at dø.” Sådan fortæller en 17-årig pige om sit selvmordsforsøg. Ofte ligger der nemlig helt andre hensigter end et dødsønske bag, når en ung forsøger at tage sit eget liv. Der kan være et budskab om, at livet er gået i hårdknude, og at man har brug for hjælp til at rede trådene ud. Hævn, vrede, sorg og en længsel efter fred kan også være en drivkraft. Det er imidlertid en meget uhensigtsmæssig måde at kommunikere på, og den kan have voldsomme konsekvenser … både for den unge selv og for de nærmeste pårørende. Skrig og fred - indeholder interviews med ni unge, der fortæller om baggrunden for deres selvmordsforsøg. Det er blandt andet belastninger som tidligt voksenliv, mobning, overgreb, ensomhed og psykisk sygdom. - fortæller hvad de unge har gjort for at bryde den spiral af negative tanker og destruktive handlemønstre, som de har været fanget i. - indeholder interviews med fagfolk, der arbejder professionelt med behandling og forebyggelse af selvmordsadfærd. - viser at selvmordsforsøg også rammer de pårørende. En forsker og en mor sætter fokus på denne problematik. - bringer mange faktaoplysninger, som supplerer interviewene. Der er også en omfattende litteraturliste og en oversigt over relevante links. Skrig og fred kan læses af alle, der ønsker at få indsigt i denne alvorlige ungdomsproblematik. Bogen kan desuden indgå i undervisningsforløb, hvor der sættes fokus på vilkårene for børn og unges opvækst og udvikling.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 0
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Turbine Forlaget
ISBN
9788770908023

Genrer
Psykologi
Kognition og kognitiv psykologi
Selvet, ego, identitet, personlighed
Selvsikkerhed, motivation og selvværd
Social- og samfundsfag: Dødsfald og sorg (børn og unge)