Pigen uden navn

af Christina Baker Kline
Lydbog
7t 47m Oplæst af Grete Tulinius

Forlagets beskrivelse

Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe den velhavende 91-årige enke Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, afdækkes sandheden om Vivians fortid. En sandhed, hun selv har forsøgt at fortrænge hele sit liv. Vivian var nemlig togbarn. Mellem 1854 og 1929 blev mere end 200.000 forældreløse og gadebørn i USA sat på tog, der kørte tværs gennem Midtvesten til en uvis fremtid. På hver perron stod familier klar til at tage et barn for en skilling – en stærk dreng til marken, en nuttet lille baby… eller en pige, man kunne bruge, som man ville. De fleste af børnene var mellem 2 og 14 år gamle. For børnene i toget kunne næste stop betyde håb, lykke og familie – eller ensomhed, overgreb og et ødelagt liv. Vivian var et af disse børn. Og mens loftets kasser pakkes ud, fletter Vivians fortid sig sammen med Mollys nutidshistorie i en gribende beretning om længslen efter et hjem, hvor man kan være, høre til – og måske blive elsket. Pigen uden navn er inspireret af virkelige hændelser og er en hyldest til virkelighedens ’togbørn’. Forfatteren Christina Baker Kline opdagede dette glemte kapitel i USA's historie under et besøg hos svigerfamilien, da hendes mands bedstefar og hans fire søskende var adoptivbørn fra samme periode.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 1132
Silke Stamer

Fantastisk bog og en fantastisk historie. Gribende og fængslende.

Morten Poulsen

Fantastik rørende oplevelse

Lene Bach Lanng

forvirrende god oplæser 😀

Ulla Skov Jensen

Bogen bygger på virkelige hændelser og der er lavet research. Når det er sagt, så skal jeg lede længe efter noget så forudsigeligt og tamt. Både fortælling og personer mangler krop. Udvikling og troværdighed nærmer sig nulpunktet. Bestseller? Aha. Jeg mindes et udtryk om at give stene for brød. Læsning skal da bringe os i næste zone...

Anette Sørensen

Fantastisk bog

Bøger af samme forfatter (2)

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Gads Forlag
ISBN
9788712053842
Oplæst af
Grete Tulinius
Oversat af
Birgitte Brix

Genre
Moderne og samtidsfiktion (efter ca. 1945)