Den digitale omstilling

af Jan Damsgaard
E-bog
6-7 t 196 trykte sider

Forlagets beskrivelse

For at forstå digitaliseringens inderste væsen giver denne bog på en spændende og underholdende måde med masser af gode eksempler indsigt i deleøkonomi, Internet of Things (IoT), crowdsourcing, big data og cloud-baserede tjenester. Hvorfor er det Mobilepay, Uber, Gomore, Google, Amazon, Apple og Airbnb, der sætter dagsordenen i den digitale økonomi? Hvorfor kostede den danske motions app Endomondo 575 millioner kr.? Hvordan kan Uber være 51 milliarder dollars værd, når virksomheden stort set intet ejer? Hvordan kan Facebooks årlige overskud være mere end 12 milliarder dollars, når det sociale netværk er gratis at bruge? Den digitale revolution bliver mindst lige så gennemgribende som den industrielle og trækker allerede sine synlige spor. Aviserne kæmper, bankerne er truede, smartphonen har opslugt stribevis af lukrative brancher, gennemtygget dem og spyttet dem ud igen som gratis apps. Forandringen kan mærkes overalt, men alligevel tøver mange danske erhvervsledere med for alvor at tage konsekvensen af digitaliseringen. Bogen forklarer på en let og forståelig måde teorierne og forskningen bag den digitale økonomi og de udfordringer og muligheder, digitaliseringen giver erhvervslivet – og hvorfor det er på høje tid at tage dem alvorligt. 9 konkrete udfordringer for erhvervslivet, som bogen giver svar på: Hvordan undgår virksomheden at dø i digitaliseringen? Hvordan vælger virksomheden den rigtige digitale løsning? Hvordan kan virksomheden tjene penge, når digitale produkter er gratis? Hvordan tiltrækker virksomheden brugere til sin platform og sørger for, at de bliver hængende? Hvordan ændrer virksomheden sin kommunikation, så den passer til sociale medier? Hvordan kan virksomheden udnytte deleøkonomien, blandt andet crowdfunding og crowdsourcing? Hvordan ændrer virksomheden ledelseskultur, så den baserer sig på big data? Hvordan kan virksomheden bruge Internet of Things (IoT) til at skabe værdi for kunderne? Hvordan gør virksomheden sig klar til cloud computing?

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 8
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
DJØF/Jurist- og Økonomforbundets Forlag
ISBN
9788757498820

Genre
Økonomi