Maskeblomstfamilien

af Lars Saabye Christensen
E-bog
264 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Maskeblomstfamilien er et intenst og urovækkende kammerspil i tre akter med en ung dreng i den tvetydige hovedrolle. Den navnløse hovedperson vokser op i et hjem fuldt af hemmeligheder, fortielser og forstillelser. Faderen tager tidligt livet af sig, og moderen skammer sig i den grad over ægtefællens selvmord, at hun går i seng og bliver der. Herefter er hovedpersonen overladt til sit eget og en bitter tantes selskab. Hovedpersonen er et fysisk og psykisk læderet barn, der på en omvendt, selvhævdende måde gør sine beskadigelser til et adelsmærke. Han trodser den ’skam’-moral almindelige mennesker lever efter og bliver ved sine vrangvendte handlinger en ensom og dæmonisk figur i det borgerlige miljø, han færdes i. Ingen kan som Saabye Christensen formidle den uskyldstilstand som kaldes barndommen og derefter illustrere de lag af skuffelser og brudte illusioner, der kommer til at præge barnet for altid. – Dagbladet Lars Saabye Christensen (f. 1953) har siden sin debut i 1976 udgivet en lang række digt- og novellesamlinger, romaner og skuespil. Sit litterære gennembrud fik han med generationsromanen Beatles (1984, da. udgave 1986), som har klassikerstatus i Norge. Den stort anlagte roman Halvbroderen (2001, da. udgave 2002) vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2002 og er udkommet i 25 lande. Med Halvbroderen og Maskeblomstfamilien (2003, da. udgave 2004) befæstede Lars Saabye Christensen sin position som en af Norges største nulevende forfattere.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 2
Astrid Vilhelmsen

L

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711463826
Oversat af
Ida Jessen

Genrer
Fiktion og relaterede emner
Thriller / Spænding