Paula Hawkins var som arbejdsløs journalist ved at gå fra hus og hjem. Men hun havde en god idé – hun ville skrive en bog. Hun lånte penge af sin far og fik skrevet første halvdel af manuskriptet, fik et forskud af forlaget og leverede så lige verdens hurtigst sælgende debut-bog. Kvinden i toget løfter sig langt over gennemsnittet. Den er godt skrevet, ekstremt velkomponeret. Den griber dig langsomt, fordi du lige skal lære Rachel at kende, men pludselig finder du dig selv fuldstændig fanget i denne perfekte gysende forførelse med pletter af mørke og glimt af afsløringer.
Den moderne parforholdsthriller møder Hitchcock-uhygge i KVINDEN I TOGET. Paula Hawkins' thriller er verdens hurtigst sælgende debutbog. Den gik direkte ind som nummer 1 på både de engelske og amerikanske bestsellerlister og er under udgivelse i 41 lande. Filmrettighederne er solgt til Dreamworks. Hver morgen tager Rachel toget ind til London sammen med alle de andre pendlere. Hver dag holder toget stille foran et bestemt hus, og Rachel betragter det smukke unge par, som bor her. Hun fantaserer om, hvad de hedder, og forestiller sig, at deres liv er helt perfekt. Men en dag ser hun noget dybt chokerende fra togvinduet – og kort tid efter forsvinder kvinden fra huset. Rachel kontakter politiet og begynder at blande sig i efterforskningen. Men Rachel er ikke noget pålideligt vidne. Faktisk kan hun ikke engang stole på sig selv. Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius, Stine Prætorius og Maria Garde. ”Overraskende drejninger og en forfatters dybe indsigt i vores psykologi – Kvinden i toget er en chiller i ordets allerbedste betydning.” Sara Blædel ”Kvinden i toget kommer til at tiltrække en kæmpe læserskare.” The New York Times ”Uhørt spændende og suverænt gennemført” The Guardian
Spænding til det sidste! Man drages ind i de tre kvinders verdener.
Spænding til det sidste! Man drages ind i de tre kvinders verdener.
Super god
Medrivende ...