Emily på Månegården

af L. M Montgomery
E-bog
284 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Efter hendes elskede fars død, flytter den nu forældreløse 11-årige Emily ind hos sin mors slægtninge på Månegården. Her vokser hun op hos tante Elizabeth, der er barsk som en tordensky, og tante Laura som er mild, men skrøbelig. Livet på Månegården er en prøvelse for den sensitive Emily, der føler sig fanget, og kun i onkel Jimmy, der af omverdenen bliver anset for at være lidt sær, finder hun en allieret i hjemmet. Som tiden går finder Emily sig dog tilpas på Månegården, og livet folder sig for alvor ud i takt med, at hun får sine første venner: Der er Teddy, som tegner de mest fantastiske tegninger; Perry, der har sejlet over hele verden med sin far, og aldrig har gået i skole; og ikke mindst, Ilse, en drengepige med et forrygende temperament. Vigtigst af alt er dog bøgerne med de blanke sider, som onkel Jimmy giver hende at skrive i, og som får drømmen om en dag at blive en berømt forfatter til at spire… Efter succesen med Anne fra Grønnebakken-bøgerne, vendte den verdensberømte forfatter, L.M. Montgomery, blikket mod endnu en forældreløs pige. Emily -bøgerne er oversat til utallige sprog, og har været elsket af forfatterspirer verden over. FORFATTERPORTRÆT L. M. (Lucy Maud) Montgomery (1874-1942) blev født på Prince Edward Island, samme ø som hendes heltinder. Efter hendes mors død, da hun var to år, blev hun adopteret af sine bedsteforældre. Hun arbejdede for en tid som lærer og journalist, mens hun skrev på sin første roman, Anne fra Grønnebakken, om aftenen. Efter succesen med Anne fra Grønnebakken, fortsatte hun med at skrive, og udgav i løbet af sit liv, tyve romaner og hundredvis af noveller. L. M. Montgomery er verdensberømt for sine børne- og voksenbøger, og hun skabte, i Anne Shirley og Emily Starr, to af de mest elskede figurer i børnelitteraturen.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 0
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711480137
Oversat af
Ida Elisabeth Hammerich

Genrer
Fiktion og relaterede emner
Børn og unges samt pædagogiske bøger