Ridderne af den runde trappe

af Einar Már Guðmundsson
Lydbog
5t 43m Oplæst af Torben Sekov

Forlagets beskrivelse

Einar Már Guðmundssons prisvindende romandebut fra 1982, der cementerede hans position som en af de nye tonangivende forfattere i nordisk litteratur. Romanen er en skildring fra efterkrigstidens Island af en flok drenge og deres dæmoniske lege, der får skæbnesvangre konsekvenser. At blive dreng og mand, at komme til sprog og at komme til verden er bærende temaer i den tætte, levende og konstant overraskende fortælling. Hverdag og drama, alvor og humor flettes ubesværet sammen i skildringen af drenge under opvækst i et nyt kvarter. Fortælleren Johan er lille, men uden alder. Han bor i Reykjavik, men hans tidsbevidsthed krydser suverænt alle grænser. Tilpasset er han ikke ligefrem. I stadige brud og skift, der blander indre og ydre rum, beretter Johan om sig selv, sine omgivelser og sine kammerater – med en stigende, ekspressiv dynamik, der skræller lag efter lag af den virkelighed, de er kastet ud i. Ridderne af den runde trappe er første bind i Reykjavik-trilogien, der også indeholder Vingeslag i tagrenden og Regndråbernes epilog. Romanen vandt førstepræmien i en stor islandsk romankonkurrence i 1982 og blev forfatterens gennembrud. Den udkom første gang på dansk i 1984. OM FORFATTEREN Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981 og havde sit folkelige gennembrud med romanen Universets engle (1993), der også vandt Nordisk Råds Litteraturpris. ANMELDERNE SKREV En roman, der lover godt for ny nordisk litteratur. - Johan de Mylius, Berlingske Tidende Ridderne af den runde trappe er grotesk realisme, så det batter. - John Chr. Jørgensen, Politiken

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 1
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711477144
Oplæst af
Torben Sekov
Oversat af
Erik Skyum-Nielsen

Genrer
Fiktion og relaterede emner
Island