I blinde

af Eva Maria Fredensborg
Lydbog
9t 43m Oplæst af Tobias Hertz

Forlagets beskrivelse

Politikommissær Carl Pedersen kæmper for at forlige sig med sin kones død, og da han opdager, at offeret i en drabssag er en af hans søns barndomskammerater, lyver han for ikke at blive sat af sagen. Allerede her burde den ellers rationelle efterforsker vide, at han er gået for langt, men noget i sagen om drabet på Daniel Kofoed sender Carls moralske kompas ud af kurs. Sammen med profileringsekspert Robert Strand og sociolog Asta Qvist får han til opgave at indkredse gerningsmandens motiv i en sag, der fører teamet dybt ind i det københavnske hash- og bandemiljø og helt om bag kulisserne i Superligaen. For Carl bliver opklaringsarbejdet en ubehagelig påmindelse om, at man aldrig for alvor kan kende et andet menneske, og inden drabsmanden er fundet, må han erkende, at han ikke engang kender sig selv. I blinde afslutter trilogien om Robert Strand & Co., som også består af Én gang morder og Min mund er lukket. Smukt arbejde af den velskrivende Eva Maria Fredensborg. - Weekendavisen Eva Maria Fredensborg er født 1969 i Härnösand, Sverige, og har arbejdet som strategisk planner i reklamebranchen. Hun er en af Danmarks mest succesfulde selvudgivere. Hun udgav således selv sine to første romaner, Én gang morder (2013) og Min mund er lukket (2014). Efter at have oplevet overvældende succes på egen hånd, skiftede hun i 2014 til Politikens Forlag, hvor I blinde, tredje og sidste bind i serien om Robert Strands opklaringsenhed, udkom samme år.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 48
Nina Sidenius

J

Merete Ørnebjerg

Kvinde krimi af værested slags

Rikke Koudal Strandlund

Altid hyggeligt at læse om Karl og Robert og ikke mindst Asta. Glæder mig til den næste i rækken.

Lise Hjorth Johannsen

Rigtig godt skrevet. Gode personbeskrivelser gennem deres tanker. Serien kunne vel godt have fortsat lidt endnu uden at vi blev trætte af personerne og miljøerne. Har hørt den som lydbog dejlig oplæsning. Imodsætning til bogen før i serien.

Elsebeth Foss

Super

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
JP/Politikens Forlag
ISBN
9788740022438
Oplæst af
Tobias Hertz

Genrer
Krimi og mysterier
Fiktion og relaterede emner