Jane Eyre. Bind 2

af Charlotte Brontë
E-bog
6-7 t 312 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Jane Eyre (1845) var Charlotte Brontës første roman og skulle blive et af de allermest kendte og berømmede værker fra den klassiske engelske victoriatid. Genfærd, mystiske hændelser, låste værelser, afdøde personer, der får markant indflydelse på romanernes handling – dette var emner, den såkaldte gotiske roman tog op, godt inspireret af samtidens store interesse for det overnaturlige – og for det spirende psykologiske. Også i Jane Eyre findes disse virkemidler, og tilbage står man med en roman, som hensætter læseren i gys og spænding. De gotiske romaner skulle over én kam komme til at skabe inspiration for meget senere litteratur og danne grobund for mange især kvindelige forfattere, der i de tre Brontë-søstre fandt stærke forbilleder. Brontë-søstrene skabte værker, der i dag stadig står som varige fyrtårne i den klassiske litteratur. Charlotte Brontës roman om Jane Eyre er et af dem. Jane Eyre er den victorianske askepot-historie om den forladte pige, der vokser op som udstødt først hos sin tante – siden på en kostskole for forældreløse piger. Men Jane Eyre er andet og mere end det; kreativ, videbegærlig og ambitiøs, som hun er, får hun arbejde som guvernante på et gods tilhørende den vilde og sprudlende mr. Rochester med de mere ”mørke” sider. Jane er derimod følelsesmæssigt et ubeskrevet blad, da hun møder Rochester, men sammen med ham lærer hun gradvist sine følelser og lidenskaber at kende. Et universelt og nuanceret portræt af en selvstændig kvindes udvikling og selvrealisation. Denne nye oversættelse af Charlotte Brontës evige klassiker om Jane Eyre består af to bind. Den engelske romanforfatter Charlotte Brontë (1816-1855) er især kendt for Jane Eyre, der føjede nye og mere realistiske nuancer til victoriansk fiktion. Hun var den ældste og mest produktive af de tre Brontësøstre, hvor Emily Brontë er mest kendt for Stormfulde højder, og Anne Brontë for Agnes Grey.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 22
Antonia Murgia-Aggernæs

Fantastisk

Lone Friis

Meget velskrevet. Læste begge bind på få dage

Kirsten Cilieborg

Smuk fortælling!

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Rosenkilde & Bahnhof
ISBN
9788771744125
Oversat af
Christiane Rohde

Genrer
Klassisk fiktion (før ca. 1945)
Skønlitteratur i oversættelse