Den skønne tænkning

af Dorthe Jørgensen
E-bog
967 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Måske begynder vort vågne liv i fornemmelse, tro og forståelse? Måske æstetik, teologi og filosofi er tre sider af samme sag? Den skønne tænkning er den første systematiske formulering af erfaringsmetafysik. Bogen beskriver grundlaget for en filosofi om æstetisk, religiøs og metafysisk erfaring. Den skønne tænkning er også den mest omfattende undersøgelse af forholdet mellem filosofisk æstetik og hermeneutisk fænomenologi. På internationalt plan bidrager forfatteren ved at omsætte filosofisk æstetik i erfaringsmetafysik og give den teologiske æstetik et filosofisk grundlag. Samtidig er bogen den første samlede fremstilling i Norden af teologisk æstetik og det mest tilbundsgående arbejde med filosofisk æstetik. Den skønne tænkning baner nye tankeveje - i både teologi og humaniora. Bogen kulminerer i tanker om et univers af gensidig opmærksomhed og en grunderfaring kendetegnet ved en 'ligeoprindelighed' af fornemmelse, tro og forståelse. Dorthe Jørgensen forbinder æstetik, idéhistorie og religionsfilosofi. Med bøgerne Skønhedens metamorfose og Historien som værk forsvarede hun i 2006 den filosofiske doktorgrad. Den skønne tænkning er hendes teologiske doktorafhandling.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 0
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Bøger af samme forfatter (2)

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Aarhus Universitetsforlag
ISBN
9788771249002

Genre
Filosofi