At kysse med døden

af Linda Fogsgaard
E-bog
179 trykte sider

Forlagets beskrivelse

At kysse med døden er en bog om at vende en personlig livskrise til livsvisdom. Om at bruge mødet med døden til at møde livet. Da Linda Fogsgaard fik konstateret en kræftsygdom, opstod der et stærkt behov for at udtrykke alle de følelser, der naturligt følger en svær diagnose. Disse følelser kom til udtryk i en række billeder, drømme, digte og symboler, og det er dem, hun har samlet i bogen. Sygdommen blev afsæt for en stærk personlig udvikling, der åbnede op til en mere ægte glæde ved livet. Ved at give slip, mærke efter og lytte til de ubevidste signaler, opdagede hun en vej til et mere spirituelt verdensbillede, der gav hende den styrke, hun havde brug for til at leve i livet med døden som pacificeret tilskuer. Bogen henvender sig til alle, der har været i berøring med kritisk sygdom, enten som patient, pårørende eller plejepersonale, og i bredere forstand til alle, der tør snuse til en anderledens og kreativ tilgang til alvorlige eksistentielle spørgsmål. Uddrag af bogen Jeg møder mit krammetræ, en stor, tyk og majestætisk pil, der står i kanten af skoven og spejder ud over engen, markerne og landskabet. Med min krop og mine arme omslynger jeg den svulmende bark, mens jeg suger marvens pulserende energi over i mit spændte panser. Ganske langsomt indfinder der sig en rolighed og en tryghed inden i mit eget energisystem. Jeg taber suffløsen og den styrende kontrollør, mens jeg mærker, på hvilken berigende måde luftens nektar driver ind i min krop. Som en salve på mine sår fjerner den alle blokeringer og låste døre. Den åbner mine rum og sender en mild og kærlig brise ind i mine stuer. Om forfatteren Linda Fogsgaard er oprindelig uddannet sygeplejerske. Efterfølgende har interessen for psykologi og menneskets udviklingsproces ført til en 4-årig uddannelse som kunstterapeut. En kræftsygdom i 2013 gjorde det muligt for hende at afprøve den kunstterapeutiske og kreative behandlingsform på sig selv, og det førte til bogen At kysse med døden.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 0
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Forlaget Mellemgaard
ISBN
9788793328587

Genre
Grafiske romaner: sande historier og non-fiktion