Skæbnens labyrint

af Line Kaster Wassileffsky
E-bog
2-3 t 105 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Ulykken forandrede det hele. Før den arbejdede Line Wassileffsky hele tiden, intenst og målrettet. Hun kom selv fra trange kår og ville sikre sig, familien havde en lys fremtid. Studierne, jobbet, manden, børnene – hun sled i det på alle fronter, fordi det gav mening at knokle, fordi resultatet var derefter. Fordi livet er hårdt arbejde. Og så – på ét uendeligt langt øjeblik – blev hele familiens liv forandret. Efter ulykken og de efterfølgende otte operationer lå Line fire uger i koma. Efter komaen vågnede hun med en hjerneskade. Og der var ikke noget ”efter” ved hjerneskaden. Kun et ”fremover”. Uddrag af bogen Som ung tror man, at man er usårlig og har et langt og ubekymret liv foran sig, men pludselig falder hammeren, og livet bliver særdeles skrøbeligt. Før levede jeg et forjaget og forholdsvist ubekymret liv. Jeg følte mig attraktiv og uundværlig, men korthuset ramlede, og så kan det være svært at se, hvordan man kan komme videre. Men det kan man. Der er tusinde måder et menneske kan reagere på et strejfende møde med døden på. Jeg valgte, at kæmpe. Om forfatteren Line Kaster Wassileffsky blev født i 1979 i Nakskov, den yngste af en søskendeflok på otte. Hun begyndte i 2008 at læse til socialrådgiver på University College Lillebælt. I september 2011 blev hendes liv markant ændret, da hun, hendes mand og deres børn var involveret i en voldsom bilulykke.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 3
Birgitte Suhr
Tak for din hjælp Line❤️

At have læst denne utrolige bog har givet mig kræfter og mod til at kæmpe mig tilbage til livet. Tusinde tak Line for din ærlige, kærlige og meget velskrevne bog om det at være hjerneskadet og skulle starte forfra med at leve. TAK af hele mit hjerte.

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Forlaget Mellemgaard
ISBN
9788793328259

Genrer
Biografi og sande historier
Erindringer
Genoptræning: Hjerne og rygsøjlekvæstelser