Mord og mandariner

af Ellery Queen
E-bog
5-6 t 250 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Den døde har jakken omvendt på, bukserne vender den forkerte vej, det samme gør skjorten og vesten, værelset er endevendt. Ellery Queen har aldrig set noget lignende, og ingen synes at vide, hvem den døde er. Kun at vedkommende få timer tidligere henvendte sig til forlægger Donald Kirk. Kirk er leder af Mandarin Press, det førende forlag for udenlandsk litteratur, og desuden passioneret frimærkesamler: For ham og andre i toppen af virksomheden findes der ganske enkelt ikke noget smukkere end et sjældent frimærke. Umiddelbart ligner mordet en gal mands værk, men Ellery Queen opdager, at jernspidserne fra to afrikanske spyd rager op over den dødes jakkekrave. Instinktivt ved han, at det er her og i forlagets mørke hemmeligheder, nøglen til mordet skal findes. Men hemmelighederne er af livsfarlig karakter. Om forfatterne Ellery Queen er fiktiv detektiv – og pseudonym for de amerikanske fætre Manfred B. Lee og Frederic Dannay, der sammen udgav en lang række opsigtsvækkende kriminalromaner. Sammen med Agatha Christie og John Dickson Carr anses de for at være de helt store klassiske forfattere fra krimigenrens guldalder. Navnet Ellery Queen er ligesom Sherlock Holmes blevet et kvalitetsmærke for genren.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 5
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Rosenkilde & Bahnhof
ISBN
9788771287134
Oversat af
Ulla Brandt

Genrer
Krimi og mysterier
Klassisk Krimi
Thriller / Spænding
Skønlitteratur i oversættelse