22.11.63

af Stephen King
Lydbog
30t 22m Oplæst af Peter Bøttger

Forlagets beskrivelse

En roman for alle dem, der ikke aner, at de er Stephen King-fan! Den 22. november 1963 lød tre skud i Dallas, John F. Kennedy døde, og verden var forandret for altid. Men hvad nu hvis man kan ændre historiens gang? Skal man så gøre det? Det spørgsmål må 35-årige Jake Epping stille sig selv, den dag hans gamle ven Al viser ham en tidstunnel skjult i den lokale diner. Jake er en helt almindelig mand; high school-lærer, fraskilt og sympatisk – og ikke mindst skeptisk over for tidstunneller. Men Al har forberedt sig godt og overtaler Jake til at tage turen tilbage til 1958, bo der i fem år og gøre et forsøg på at forhindre mordet på Kennedy. Men Jake er ikke på forlystelsestur, han er en mand med en mission; det er egentlig meningen, at han skal koncentrere sig om den problematiske enspænder Lee Harvey Oswalds færden, det er meningen han skal forhindre et mord. Til gengæld er det ikke meningen, at han skal forelske sig i den smukke bibliotekar Sadie Dunhill. Jake kommer til at finde sig rigtig godt tilrette i fortiden, og samtidig mærker han tydeligt, at fortiden modsætter sig at blive ændret; den kæmper imod. 22.11.63 er en imponerende bedrift; veloplagt og tankevækkende. King formår at lege med tiden på troværdig vis, han formår at skabe en tidslomme, hvor ikke kun Jake ønsker at blive, men også læseren; man bliver ganske enkelt opslugt. Oversat af Alis Friis Caspersen John F. Kennedy, Lee Harvey Oswald, Dr. Malcolm Oliver Perry, James Patrick Hosty, George de Mohrenschildt, Marina Nikolayevna Prusakova, mordet på John F. Kennedy, cuban missile crisis, 1950-1959, 1960-1969, USA, kærlighed, tidsrejser

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 506
Helle Grevy

Helt fantastisk !!

Kim Rasmussen

Spændende fortælling!

Anna VK

En forrygende og fantastisk bog - især da, hvis man er til Stephen Kings måde at skrive på. Superspændende og meget tankevækkende historie om at rejse tilbage i tiden, og om alt det, man så kunne ændre - og overvejelserne om, hvorvidt dét så ville være bedre. Dertil får man et meget detaljeret billede af USA i starten af tresserne. Men hold da op, hvilken besynderlig oplæser. Han laver små kokette pauser og tøvende startsætninger i dybt alvorlige samtaler, trækker ord i langdrag, laver små - som det synes: personlige betoninger, hvor de slet ikke hører hjemme. Og så udtaler han Ellen/Ellie som Allen/Allie - forvirrende, hvis man deler sin bog i både at læse og lytte. Alt i alt en forvirrende oplevelse - omend man godt kan nå at vænne sig til ham. Det er en laaaang bog.

Anne Marie Staghøj

FANTASTISK!! Hør den! Oplæseren er eminent og Stephen King leverer som altid

Lasse Ravn

Virker god bog. Har selv mange ideer hvis det var mig der kunne tage tilbage 😉

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lytteratur
ISBN
9788771624069
Oplæst af
Peter Bøttger

Genrer
Skønlitteratur i oversættelse
Fiktion og relaterede emner
Historisk fiktion
USA
Mysticisme
Krimi og mysterier
Spionage og spionthriller