Døden kører Audi

af Kristian Bang Foss
Lydbog
4t 30m Oplæst af Stefan W. Mortensen

Forlagets beskrivelse

„Waldemar fortalte om sine sygdomme og syndromer. Han var en omvandrende lærebog i sjældne og uhyggelige lidelser, fejlede et utal af ting, som jeg hver især ville have slået ihjel for at undgå at blive ramt af. Jeg kom til at tænke på en dokumentarudsendelse, jeg havde set under en af mine natfjernsynsseancer. Den handlede om en kvinde, der var blevet ramt seks gange af lynet. Det var samme urimelighed, der gjorde sig gældende her.“ Asger dummer sig og mister alt og må tage et job som handicaphjælper for Waldemar, verdens sygeste menneske. Deres hverdag sammen i betonghettoen Stentofte på Vestegnen er et studie i håbløshed. Indtil de kører sydpå for at opsøge Torbi el Mekki, en healer i Marokko, Waldemars sidste håb. Lydbogen er indlæst af Stefan W. Mortensen

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 71
Malene B.

fin, sjov og tankevækkende historie. oplæsningen er lige vel til den hurtige side.

B23 Hassing

Fin til at starte med, men den blev mærkeligere og mærkeligere... til sidst lød det som et langt digt - uden ende...

Hanne Reedtz Sparrevohn

Det er en anderledes bog end jeg plejer at læse. Men nem og let at følge med i.

Jeannet Ahlmann Stormark

Ganske interessant fortælling. Den første halvdel var vældig komisk, den sidste halvdel noget tam i det.

Kaspar Kristiansen

Godt skrevet.

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Gyldendal
ISBN
9788702147537
Oplæst af
Stefan W. Mortensen

Genre
Fiktion og relaterede emner