Noget Nær

af Hans Edvard Nørregård-Nielsen
Lydbog
6t 55m Oplæst af Paul Hüttel

Forlagets beskrivelse

Det unge par Regitze og Edvard er blevet studenter og har forladt Ribe. Nu er de i København - hun skal være sygeplejerske, han præst. Til at begynde med bor de hver for sig, men snart flytter de sammen i et lille hus i Ordrup, som de er fælles om at få sat i stand og indrettet, så alt bliver, som det skal være. Kort efter bliver Regitze gravid, og de bliver gift i al stilfærdighed. Hans Edvard skifter teologien ud med kunsthistorie, og Regitze finder ud af, at det er bibliotekar, hun skal være. Noget nær er en særdeles smuk og stærk skildring af et ungt ægteskab og af det unge pars daglige liv, som forældre, på tur i det københavnske forlystelsesliv, på rejser til Rom, Paris og Stockholm. Den skildrer også Hans Edvards tid som kunstanmelder på Information, og vi hører om både venner og familie som fx søsteren der oplever storbyen med den største skepsis samt tanten og onklen som slider sig op i deres bagerforretning på Amager uden udsigt til andet end mere slid og slæb. Nørregård-Nielsen kommer rundt om det danske samfund før og nu. Smukt og nært, krast og hjerteskærende skildrer han en verden, som ikke er længere og drager paralleller mellem den og den, vi nu lever i.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 2
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Gyldendal Lyd
ISBN
9788702051179
Oplæst af
Paul Hüttel

Genre
Erindringer