Den usynlige vogter

af Dolores Redondo
E-bog
9-11 t 442 trykte sider

Forlagets beskrivelse

“Det er få romaner, hvor man oplever et så stærkt behov for at vide, hvad der står på næste side. Kraftfuld og stærk. Gå ikke glip af den.” – El Periódico Ainhoa Elizasu var basajaun’ens andet offer, selv om pressen på det tidspunkt endnu ikke omtalte morderen sådan. Det var først lidt senere, da det kom frem, at der rundt om ligene var blevet fundet dyrehår, hudrester og nogle mærkelige spor, der ikke så ud til at stamme fra et menneske. Desuden syntes en dyster renselsesceremoni at have fundet sted. En ældgammel ond, jordisk urkraft havde mærket disse unge pigers kroppe: Deres tøj var flænset i stykker, kønsbehåringen var barberet af, og hænderne var anbragt i en jomfruelig stilling. Politikommissær Amaia Salazar bliver udpeget til at lede efterforskningen, og den bringer hende tilbage til den landsby, hvor hun blev født. Et sted hun havde håbet aldrig at gense. Amaia kæmper ikke blot med opklaringen af den komplicerede og grusomme sag, men også med dystre hemmeligheder fra sin egen fortid. Den usynlige vogterer første bind i en ny spansk spændingstrilogi. Den velskrevne trilogi byder på intens spænding, og udspiller sig samtidig i en varm og autentisk atmosfære. Den foregår i den smukke og mystiske Baztán-dal i Baskerlandet i det nordlige Spanien. “Dolores Redondo har sat en milepæl inden for spansk spændinglitteraturs historie.” – El Mundo “Sikke en roman! Den er fantastisk. Du kan ikke holde op med at læse, og når du er færdig ville du ønske, at den fortsatte.” – El País

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 55
jette Mortensen

!

Susanne Bek

Desværre udmærker denne bog sig ved et virkeligt dårligt sprog. Hele plottet er fedtet ind i en hysterisk omgang overtro af værste utroværdige slags. Ikke anbefalelsværdig. Mvh Susanne

Jonna eriksen

god men mange mærkelige ord

Jacob Skov

Virkelig dejlig spænding. Om det er dårlig peronkarakteristik eller mig der roder rundt i de baskiske navne ved jeg ikke, men jeg fandt det lidt svært at skelne nogle af personerne fra hinanden. Men glæder mig til flere bøger af samme forfatter.

Eva Eilers

God

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Hr. Ferdinand
ISBN
9788793166479
Oversat af
Kirsten A. Nielsen

Genrer
Thriller / Spænding
Politisk / juridisk thriller
Spanien