Krat

af Christian Jungersen
Lydbog
12t 0m Oplæst af Torben Sekov

Forlagets beskrivelse

Efter en vellykket hjerteoperation begynder toogfirsårige Poul Martin at udforske sit liv, som han nu har fået mulighed for at beholde lidt længere. Især indfanges han af venskabet med Eduard - klassekammeraten fra 1920'ernes rige borgerskab - som forekommer ham lige så uigennemskuelig i dag som dengang. Mere end et halvt århundrede tidligere var de hinandens bedste venner, tilsyneladende forenet i et ungdomsoprør mod tidens etablerede værdier, men da Poul Martin stifter familie, og Eduard vender hjem efter flere års ophold i de franske tropekolonier, begynder venskabet at slå revner. Fra sin hospitalsseng rejser Poul Martin ind og ud af fortiden, mens han forsøger at gennemskue begivenhederne og også at opspore Eduard for at gense ham en sidste gang. OBS. Denne lydbog er en genudgivelse af en tidligere indlæsning og konverteret fra bånd. Lydkvaliteten lever derfor ikke op til moderne standarder. Citater: Så klart og gribende, at man føler, det er to mennesker, han selv har mødt … et fuldkomment greb om fortællingen. – P1, Kulturnyt Det er en flot og grandios roman. – Nikolaj M. Lassen, Weekendavisen Jungersen er en blændende god skribent … Får læseren til at klæbe ved bogen, indtil sidste side er vendt. – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende Man kan kun være imponeret over Christian Jungersens indlevelsesevne og sans for raffineret psykologisk spil og udmarvende relationer mellem mennesker … – Anne Wegener, Information Stilistisk veludviklet, elegant opbygget og med en historie, der langsomt stiger i styrke … – Louise Puck, Kristeligt Dagblad (5 stjerner) Et forrygende indblik i en gammel mands grundholdning, livsvilkår og psyke. – Holger Ruppert, B.T.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 50
Heidi Peters Busk

Måtte opgive bogen. Forvirrende spring i tid og sted.

Camilla Guldborg Schiøler Linck

Lidt lang trukken

Birte Giedekier

c

Jens Fredslund

Mega kedelig bog - øv

Signe Værbak

God og tankevækkende, men en anelse langtrukken.

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711380741
Oplæst af
Torben Sekov

Genre
Fiktion og relaterede emner