Veninder

af Alice Hoffman
Lydbog
4t 13m Oplæst af Maria Garde

Forlagets beskrivelse

Gretel og Jill er typiske teenage-piger med de problemer, det medfører, og de har kendt hinanden så længe, de kan huske. De er næsten naboer i den lille forstadsby Franconia og deler alt. Næsten. For man kender kun en ven til en vis grad. Når det kommer til stykket, er selv ens bedste ven en gåde. Historierne i Veninder handler om vores evne til at overleve og komme igennem sorg - om blodets bånd og betydningen af virkeligt venskab. Alice Hoffmann har bl.a. udgivet romanerne Her på jorden, Flodkongen og Praktisk magi, sidstnævnte filmatiseret med Sandra Bullock og Nicole Kidman i hovedrollerne. Det skrev anmelderne om Veninder: Alice Hoffman skriver vidunderligt om magien i vores liv. - New York Times Alice Hoffman kan beskrive sådan en rigtig, almindelig amerikansk middelklassefamilie så man ligefrem kan lugte frituren fra den nærmeste fast-food butik, se de nystrøgne køkkengardiner mod den bleggrå forstadshimmel og høre den glade stemme i baggrunden fra den lokale tv-stations helt eget talk-show program. Hun kan omfavne det med humor og søsterlig kærlighed og hun kan kradse med en let finger i overfladen, så bølger af tårer, afsavn og fortrængte følelser vælter frem . Overalt er den båret oppe af denne særlige hoffmanske evne til selv i de sorteste stunder at gøre tonen let og lys. 'Så er det heller ikke værre', synes hun at gurgle, bedst som gråden stikker én i halsen. - Liselotte Wiemer, Berlingske Tidende

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 1
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711380208
Oplæst af
Maria Garde
Oversat af
Birgitte Brix

Genre
Fiktion og relaterede emner