Anders Lassens krig

af Thomas Harder
Lydbog
18t 45m Oplæst af Torsten Adler

Forlagets beskrivelse

DA TYSKERNE 9. APRIL 1940 BESATTE DANMARK, følte Anders Lassen sig kaldet til at melde sig i britisk tjeneste. Han var 19 år. Fem år senere faldt han i kamp kun få uger før befrielsen af sit fædreland. I krigen fandt den rastløse Anders Lassen et formål med sit liv og anvendelse for sine talenter. Den styrke og de færdigheder, han udviste i aktiv krigstjeneste, skulle blive legendariske. Med Small Scale Raiding Force og senere Special Boat Service deltog han i adskillige commandoraid mod tyske garnisoner på de besatte øer i Den Engel- ske Kanal og endnu flere mod tyske og italienske styrker rundt om i det græske øhav. For sin indsats modtog han ikke mindre end tre Military Cross og et Victoria Cross. Dette er hans eventyrlige historie. THOMAS HARDER, født 1959, cand.mag. i italiensk og historie, adjungeret professor ved CBS. Forfatter til bl.a. Italien fra Mazzini til Berlusconi (2006), Fra Brenner til Trento – en rejse i Sydtyrol (2009) og Den danske partisan (2009). Desuden oversætter, konferencetolk, foredragsholder og tidl. skribent ved Weekendavisen og Politiken. OM BOGEN Rasende velskrevet bog om en ung mands vilde liv, der stoppede så pludseligt. - Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende, 5 stjerner Ultimativ biografi ... et flot og fortjent monument over en af de stolteste skikkelser i den nyeste danmarkshistorie. Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten, 6 stjerner Thomas Harders portræt viser Anders Lassen som et menneske, der i krigen, kampene og det hurtige knald fandt sit rette element. Læsere, der værdsætter militærhistorie, hvor kuglerne pifter om ørerne på barske mænd med sarkastiske skuldertræk, er godt og lødigt underholdt. - Politiken Et højspændende velskrevet nyt hovedværk om 2. verdenskrigs mest kendte og dekorerede danske soldat, hans personlighed og ageren på krigens historiske ramme - Bibliotekernes lektørudtalelse

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 84
Christian Jørgensen

Måtte stoppe.. kunne ikke holde noterne ud... de stoppede alt flow i en ellers interessant fortælling....

KRISTIAN PETERSEN

Spændende men en anelse langtrukken.

Thomas Meinz

Langtrukken...

Torben Linnemann Nielsen

Ret ok bog. Desværre er der læst noter med ind og det virker forstyrrende

Bettina Nørrelykke

Super

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711341261
Oplæst af
Torsten Adler

Genrer
Biografi: generelt
20. århundredes historie: ca. 1900 til ca. 2000
2. verdenskrig
Historie
Biografi og sande historier