Marias mirakel

af Majbritte Ulrikkeholm
Lydbog
7t 13m Oplæst af Else B. Robinson

Forlagets beskrivelse

Marias mirakel er fortællingen om en magisk verden, der bliver til virkelighed, da motiver fra et sæt tarotkort på mystisk vis bliver levende. Det er også historien om en mor, der ikke magter tilværelsen, om et truende selvmord og om en morfar, der tager livtag med skæbnen og bliver opfattet som troldmand. Men det er først og fremmest historien om pigen Mojo-Maria Cinzares mirakuløse forvandling til trapezartisten og kvinden Maria Schickensal; om Maria, der søger den kærlighed, hun ikke fik hjemme, og som sammen med en cirkuskaravane rejser til Italien, hvor hun mister sin erindring i forsøget på at flygte fra fortiden ind i sin egen magiske verden. Marias mirakel er fortællingen om menneskenes kamp mod mørket og om englene, der ser det hele. Majbritte Ulrikkeholm, f. 1964, forfatter, sangskriver og sanger. Debuterede som forfatter med erindringsromanen Ind i min himmel og har siden udgivet en lang række anmelderroste romaner og cd’er. Det skrev anmelderne om Ind i min himmel: Når du har læst Ind i min himmel gribes du af en stærk trang til at læse den igen. For når du først er trådt ind i hendes spirituelle sansefyldte univers, har du meget svært ved at komme ud igen. - Jyllands-Posten En gave der stråler og varmer i ens hænder. Ind i min himmel er en bog, der taler til læseren på nogenlunde samme måde, som man må formode æbletræerne taler til Majbritte Ulrikkeholm: Uden helt at forstå hvordan eller hvorfor, må man lytte. Og føle sig beriget bagefter. - Kim Skotte, Politiken

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 5
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711397312
Oplæst af
Else B. Robinson

Genrer
Historisk fiktion
Italien
Anden scenekunst