Drømmeland - sejren og sommeren der forandrede Danmark

af Martin Davidsen, Sebastian Stanbury
Lydbog
9t 28m Oplæst af Bent Otto Hansen

Forlagets beskrivelse

Alle voksne danskere husker, hvor de var, da en stortudende Flemming Povlsen på en smuk juniaften i 1992 løftede EM-pokalen i en af europæsik fodbolds mest overraskende triumfer nogen sinde. Danmark havde besejret hele fodbold-Europa og virkeliggjort H. C. Andersens eventyr om den grimme ælling. Historien om de utrænede og umotiverede danske spillere, der legede og pjattede sig til den store triumf passede næsten skræmmende godt til danskernes arkefortælling om sig selv, og derfor er historien også blevet fortalt og genfortalt med stor begejstring de seneste 20 år. Men er den sand? Og hvad betød EM-triumfen for Danmark og danskerne? 92 - Sommeren der forandrede Danmark går bag kulissen på EM-triumfen og stiller skarpt på danskheden og de historier, vi fortæller om os selv - set gennem det prisme, EM-sejren udgør på 20 års afstand. Gennem samtaler med en række af spillerne og andre markante personligheder punkterer forfatterne en række myter om EM-sejren, men kommer også frem til nye, overraskende konklusioner. 92 - Sommeren der forandrede Danmark er historien om en magisk sommer, hvor solen helt usædvanligt bragede ned fra en skyfri himmel i flere uger i træk, danskerne sagde nej til unionen, regentparret fejrede sølvbryllup og ‘vi’ vandt EM i fodbold. En sommer, der forandrede Danmark for altid.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 42
Martin Skovgaard Jensen

Glimrende bog - godt skrevet. Specielt første halvdel er interessant

Palle Petersen

God historie, men med lidt for mange afstikkere.

Christian Gross Christensen

Helt fantastisk gennemarbejdet bog. Dog med nogle faktuelle fejl, men lad det ligge, det ødelægge så langt fra helheden!

Morten Thuesen
Spændende bog

...dog er der sneget sig faktuelle fejl ind. Om det er teksten eller oplæsningen er fejler, ved jeg ikke, men jeg har fundet 3 steder. Et sted bliver der byttet om på 'Spanien' og 'Sverige'. Et andet sted siges der 'Man City' istedet for det korrekte 'Man United'

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711388679
Oplæst af
Bent Otto Hansen

Genrer
Kulturelle studier
Biografi: Sport
Fodbold