Stolthed og fordom

af Jane Austen
Lydbog
14t 17m Oplæst af Betty Glosted

Forlagets beskrivelse

Da Elizabeth Bennet møder den rige ungkarl Fitzwilliam Darcy, synes hun, at han er både arrogant og indbildsk. Da hun også bliver klar over, at han har stukket en kæp i hjulet for hendes søster Janes kærlighed til hans ven Bingley, vokser hendes modvilje til direkte afsky. Men hvad hun ikke ved, er, at mr. Darcy meget mod sin vilje er blevet betaget af hendes kønne øjne og kvikke tunge, og at denne betagelse er ved at udvikle sig til en meget alvorlig forelskelse. Stolthed og fordom er en af verdenslitteraturens store kærlighedsromaner og en gnistrende satire over sladder og snobbethed i samtidens engelske middelklasse, hvor en mors eneste ambition var at få afsat sine giftefærdige døtre så fordelagtigt som muligt. Romanen er filmatiseret adskillige gange og foreligger med denne nyoversættelse på dansk i en uforkortet udgave.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 101
Line Verdier

Fantastisk fortælling

Charlotte Baldur

Bogen er intet mindre end fantastisk! Desværre bliver jeg nødt til at trække vurderingen ned på 3, fordi oplæseren er ualmindeligt forfærdelig. Hun er overdramatisk, og holder af og til nogle mærkelige og unødige kunstpauser. Det værste er dog, at hun udtaler navne helt forkert - og ikke konsekvent. Nogle eksempler: (med de forskellige udtaler i parentes) Longbourn (Longbauern - Longbown - og en sjælden gang Longbourn), Rosings (konsekvent: Rossings), Hertfordshire (Hærtfordshire), Derbyshire (Dærbyshire), Catherine de Bourgh (Catherine de Boorg), Lambton (en gang blev det til Lamptown), Grosvenor Street (Grossvenor Street). Har man set BBC udgaven af serien fra 1995, bliver man bare SÅ irriteret over den måde, navnene bliver maltrakteret! Jeg var mange gange tæt på at droppe bogen og bare læse den færdig selv, men blev stædig og holdt fast. Jeg ville ønske, der kom en anden lydbogsudgave på Mofibo - meget gerne på engelsk. Min anbefaling er derfor: LÆS bogen! Lad være med at lytte til denne udgave.

Sabrina Nielsen

Dejlig

Ulla Knudsen

Annette Bregnhoej

Forfærdelig oplæser stemme - jeg måtte opgive 😢

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711371398
Oplæst af
Betty Glosted

Genrer
Fiktion og relaterede emner
Klassisk fiktion (før ca. 1945)
Kærlighedshistorier