Den midterste dag

af Martha Christensen
Lydbog
3t 23m Oplæst af Fritze Hedemann

Forlagets beskrivelse

Den midterste dag handler en familie bestående af en netop fyret fader, en socialrådgiver-moder, den 14-årige datter og faderens yngre halvbroder, der har afsonet en fængselsdom, der sammen tager i sommerhus. Blandingen af mistænksomhed, gode viljer, aggressioner og svaghed sender gruppen direkte mod katastrofen. Den midterste dag stiller spørgsmålet om, hvorvidt vi skal bekymre os for hinanden, og hvor meget eller lidt vi skal gøre. OM FORFATTEREN Hovedtemaet i Martha Christensens forfatterskab er efter min mening ikke den sociale indignation, (som hun ganske vist også har), men det sociale samspil mellem mennesker, som hun har udforsket i bog efter bog. Faktisk så godt, at man kunne bruge hende som lærebog ved et gruppedynamisk kursus! - Else Cederborg, Politiken I den store Danske Encyklopædi står der om Martha Christensen, at hun skrev med faglig baggrund i socialsektoren. I hendes eget sprog betyder det, at hun var uddannet fritidspædagog og havde arbejdet som sådan i 35 år. Samme leksikon, der udmåler litterær betydning i centimeter, har tildelt Martha Christensen 27 linier. Det er én mere end Ib Henrik Cavling. Beskeden som hun var, ville Martha Christensen vide at sætte pris på den ene linie - John Chr. Jørgensen, Politiken

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 2
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711357149
Oplæst af
Fritze Hedemann

Genre
Fiktion og relaterede emner