Kuppet

af Line Holm Nielsen
Lydbog
6t 43m Oplæst af Liselotte Krogager

Forlagets beskrivelse

Historien om danmarkshistoriens største røveri. De professionelle forbrydere kom fra hele verden. De brugte 11 skraldebiler, en gummiged og militære angrebsvåben – og forsvandt med over 60 millioner kroner. Men så begyndte de at fejre deres bedrift. Dette er den hæsblæsende historie om danmarkshistoriens største røveri – indbruddet hos Dansk Værdihåndtering i Brøndby i 2008. Ved hjælp af tusindvis af sagsakter og en lang række interview med efterforskere, vidner og dømte, har Line Holm Nielsen rekonstrueret den spektakulære sag, der tog år at opklare og fik en måbende politistyrke til at erkende, at den grænseoverskridende, teknologikyndige og yderst hårdkogte kriminalitet med ét slag var kommet til landet. Line Holm Nielsen er featureskribent på Berlingske, hvor hun står bag nogle af avisens mest opsigtsvækkende og velskrevne serier som Undtagelsen og I Victorias navn. Hendes journalistik har bragt omtale med sig i internationale medier som Sunday Times og Bild Am Sonntag og er to år i træk blevet nomineret til landets fineste journalistiske pris, Cavling-prisen, senest for KUPPET. Komitéen kaldte KUPPET for en fortælling med overblik, veludviklet sprogligt overskud og dramatisk talent. OM BOGEN En velskrevet og spændende beretning der trin for trin følger politiets arbejde med opklaring af den store røverisag, og som også giver et indblik i et hårdkogt kriminelt miljø. - Søren Brunbech, lektør. En elementært spændende, velresearchet og imponerende detaljemættet krimi fra den fantastiske virkelighed – Peter Øvig Knudsen ... medrivende og med sans for den afslørende detalje ... - Information Nielsen skriver med imponerende sproglig fremdrift, sans for sit plot og overblik over den tiltagende komplekse sag, der holdt Københavns Vestegns Politi travlt beskæftiget i to år (...) Man kan kun konkludere, at virkeligheden langt overgår fiktionen. - Weekendavisen

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 28
Kim Blidorf

Interessant læsning med detaljerede beskrivelser af forløbet omkring røveriet. Mindre god oplæser tager desværre en del af glæden ved lydbogen.

Steffen Søndergaard Christensen

Spændende bog.

Tor Scavenius Andersen

God fortælling, men så heller ikke mere. Synes jeg manglede mange flere detaljer fra selve røveriet.

Søren Jensen

Henrik Schou

Intet nyt i forhold til dagspressen - ELENDIG oplæser, der får en til at miste lysten til at lytte. Kunne i det mindste have læst bogen først og lært udtale af de mest basale udtryk på engelsk. Synd og skam at lade hende ødelægge en bog, der jo er arbejdet hårdt på.

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711354520
Oplæst af
Liselotte Krogager

Genre
Fiktion og relaterede emner