Frederik IV - En letsindig alvorsmand

af Marie Hvidt
Lydbog
11t 0m Oplæst af Fjord Trier Hansen

Forlagets beskrivelse

Frederik IV regerede 1699-1730 som enevældig konge. Et kongeligt menneske og en menneskelig konge: sorg og glæde, forelskelse og savn, forlystelse og svig –og ikke mindst kærligheden løber som en rød tråd gennem beretningen om Frederik IV. Forfatteren skriver vidende og letløbende om kongens liv: kongegerning, lange udlandsrejser, krige, hustruer, børn og elskerinder – mange husker Frederik IV for bortførelsen af den elskede Anna Sophie Rewentlow. Født til en rolle, som intet menneske kunne udfylde, berøvet sin mors indflydelse, dårligt uddannet, holdt borte fra politisk ansvar var han blevet konge, og stik mod alle odds havde han klaret sit høje hverv så godt, at eftertiden regner ham for den bedste af alle danske enevoldskonger. Der er ikke tale om en videnskabelig afhandling, men om en meget velskreven og letlæselig bog, som kommer tæt på personerne og datidens Danmark.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 5
ISABELLA JEANETTE COCO JØRGENSEN

God biografi om Frederik IV, trods en teknisk fejl der gør at næsten lige efter kapitlet om Kongens fødsel og første barndomsår, pludselig springer til hans sidste år og bogens slutning. Derefter fortsætter bogen fra barndommen. Oplæseren er lidt kedelig.

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711342152
Oplæst af
Fjord Trier Hansen

Genrer
Biografi: generelt
Regional- og national historie