Forbrydelse og straf

af Fjodor M. Dostojevskij
Lydbog
21t 9m Oplæst af Karsten Pharao

Forlagets beskrivelse

Den fattige student Rodion Raskolnikov besættes af ideen om at komme ud af sin og familiens fortvivlede situation ved at myrde en gammel, uhæderlig og grådig pantelånerske og bemægtige sig hendes gemte formue, så han kan fuldende studierne og virke til gavn for samfundet. Han er påvirket af de herskende nihilistiske teorier, hvor store ånder og stærke karakterer som han selv ikke er underlagt gængs lov og moral, når det gælder om at fremme ideale mål. Mordet forløber dog ikke helt som planlagt, og hans opfattelse af sig selv som et nihilistisk overmenneske krakelerer i tiden efter mordet. Efterforskningen af mordet er trods kendskabet til morderen spændende som en krimi, og forhøret af Raskolnikov er en psykologisk thriller med en blændende dialog mellem forhørsleder og mistænkte. I modsætning til den almindelige kriminalroman drejer det sig mindre om, hvem og hvordan det blev gjort, men i højere grad om, hvorfor han gjorde det. Raskolnikov selv når gennem sine moralske anfægtelser og forhørene til en stadig dybere erkendelse af det egentlige motiv bag drabet. Forbrydelse og straf er Dostojevskijs mest populære roman og hører til blandt verdenslitteraturens største værker. Det er den første af hans store romaner, hvor det fuldt ud lykkes at fremstille karakterer, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier. Der er dybdeborende psykologiske portrætter, der viser menneskets sammensatte væsen på godt og ondt og hans gennemgående tema med afstandtagen til nihilistiske holdninger, men med betoning af skyld, ansvar og medfølelse fremtræder her klart. Stilen er kendetegnet ved karakterskildringer gennem en mangestemmig, ofte højspændt dialog med en dramatisk, fængslende handling. En oversigt over personerne i romanen kan downloades her . Dostojevskij er den eneste digter, jeg har lært noget af. Han er den vældigste af de russiske giganter. – Knut Hamsun

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 113
Jens Sommer

lang, lidt tung men interessant og man skal vel igennem nogle klassikere på et tidspunkt i livet 😀

Hanne Mille Skrydstrup Sørensen

Meget udmærket

BJARNE LOUSDAL

lang

Kristoffer Julin

Rimeligt skuffet, da jeg ikke føler jeg fangede den røde tråd.

Susanne Toft

spændende og godt fortalt

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Bechs Forlag - Viatone
ISBN
9788793005624
Oplæst af
Karsten Pharao
Oversat af
Georg Sarauw

Genrer
Litteratur og litterære studier
Litterære studier: generelt
Litterære studier: ca 1800 til ca 1900
Fiktion og relaterede emner
Klassisk fiktion (før ca. 1945)
Skønlitteratur i oversættelse
Filosofi
Vestlig filosofihistorie
Vestlig filosofi: ca. 1600 til ca. 1900
Etik og moralfilosofi
Sociale grupper
Sociale klasser
Aldersgrupper: voksne
Aldersgrupper: de ældre
Rusland
ca. 1800 ca. 1900