Hvide nætter

af Fjodor Dostojevskij
Lydbog
2t 20m Oplæst af Karsten Pharao

Forlagets beskrivelse

Fortællingen foregår over fire nætter i Skt. Petersborg, der med sin nordlige placering er kendetegnet ved sine lyse sommernætter, de hvide nætter, hvor drømmeren strejfer om og pludselig møder sin drømmepige i det virkelige liv og får muligheden for at bryde sin isolerede drømmetilværelse. Hvide nætter er fra Dostojevskijs ungdomsår og er skrevet i 1848 umiddelbart før han dømmes til 8 års forvisning til Sibirien for revolutionære aktiviteter. Romanen er i sin yndefulde lyriske og æteriske tone enestående i forfatterskabet. Det er en dybtgående analyse af den romantiske drømmer og en af de smukkeste kærlighedshistorier i verdenslitteraturen. Dens popularitet understreges af ni filmatiseringer verden over: Rusland, Italien (Luchino Visconti), Frankrig (Robert Bresson), Irak, Indien (flere udgaver) og senest i 2009 i Amerika. En pastelagtig henåndet digtning, i sin sarthed og ynde enestående i Dostojevskijs digtning. – Ejnar Thomassen Hele fortællingen flyder af sted på en sky af musik, kærlighed og romantisk fantasi. Tingene spiller en underordnet rolle i dette værk, som formentlig er det mest lyriske af alt, hvad han har skrevet. – Geir Kjetsaa Hvide nætter adskiller sig fra hans tidligere værker ved dens bedårende lette og delikate tone, dens atmosfære af forårsagtig ung følelsesfuldhed, dens elegante og vittige godhjertede parodier. – Joseph Frank

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 19
Hanne - Lene Hvid Dreesen

Inger Olesen

C

Per LUND

Kun Kierkegaard er bedre til at være håbløs sørgmodig. Fantastisk skrevet.

Jesper Lykke

En gennemgribende sentimental roman, således som det fortælles fra det spæde anslag, hvilket bestemt ikke bør opfattes i negativ forstand. Dostojevskij er drømmernes budbringer, idet hans karakterer ofte lider af indre hæmninger, der afskærer dem fra at sætte sig i eksistens og således overgiver sig til dagdrømmenes lindrende virkelighed. Ligeledes indskriver de centrale personer i aktuelle roman sig i Dostojevskijs katalog over håbløse drømmere, men hvor forfatteren her viser sig mere åbenlyst optimistisk end vanen tro ved dét, at der slutteligt fremsættes det hjerteskærende spørgsmål, om et eneste lykkeligt øjeblik ikke er nok til et menneskes liv.

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Bechs Forlag - Viatone
ISBN
9788792685551
Oplæst af
Karsten Pharao
Oversat af
Ejnar Thomassen

Genrer
Litteratur og litterære studier
Litterære studier: generelt
Litterære studier: ca 1800 til ca 1900
Fiktion og relaterede emner
Klassisk fiktion (før ca. 1945)
Kærlighedshistorier
Skønlitteratur i oversættelse
Aldersgrupper: voksne
Aldersgrupper: de ældre
Rusland
ca. 1800 ca. 1900