Spilleren

af Fjodor M. Dostojevskij
Lydbog
6t 13m Oplæst af Bent Otto Hansen

Forlagets beskrivelse

Spilleren er vel den roman i verden, der mest indgående har analyseret spillelidenskaben som last. Men bogen indeholder meget andet. Som altid i Dostojevskijs romaner er der rammende og dybdeborende psykologiske personskildringer af forskellige typer, og en tragisk kærlighedshistorie er også indlagt. Dostojevskij var selv i en periode besat af spillelidenskab (i en sådan grad, at han en overgang ikke kunne vise sig uden for hotellet, da selv bukserne var pantsat) og kendte derfor lasten indefra. Spilleren er en fortættet historie om penge, lidenskab, fornedrelse og selvbedrag – altså de fleste af Dostojevskijs centrale temaer ... De psykologiske paradokser og den elementære spænding står på nakken af hinanden i dette lille mesterværk, som det er en fornøjelse at læse, også i Ole Husted Jensens oversættelse ... Først og fremmest er denne 134 år gamle roman knaldgod underholdning, og den overgår med lethed det meste af, hvad der ellers for tiden udkommer på dansk. – Marie Tetzlaff, Politiken Man bliver grebet i nakken og kylet midt ind i handlingen. Familiehemmeligheder, forelskelser, formuer og fallitter snurrer svimlende rundt i Dostojevskijs lille tyske kur- og spilleby Roulettenburg. Her leves livet sandelig sandelig forlæns og forstås baglæns. Hvis det da forstås ... Som helhed fungerer oversættelsen ubesværet. Romanen virker, om muligt, mere uafrystelig end før. Rå og sindsoprivende, simpelthen ... Den er spændende som en kriminalgåde, gribende som en fængselshistorie og åndfuld som en Shakespearesk monolog. – Mette Dalsgaard, Berlingske Tidende

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 9
Jonas Gudmand

Den er intet mindre end kedelig. Jeg kan ikke se den store kunst i den

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Bechs Forlag - Viatone
ISBN
9788792165381
Oplæst af
Bent Otto Hansen
Oversat af
Ole Husted Jensen

Genrer
Litteratur og litterære studier
Litterære studier: generelt
Litterære studier: ca 1800 til ca 1900
Fiktion og relaterede emner
Klassisk fiktion (før ca. 1945)
Kærlighedshistorier
Skønlitteratur i oversættelse
Etik og moralfilosofi
Samfund og kultur: generelt
Aldersgrupper: voksne
Aldersgrupper: de ældre
Psykologi
Tyskland
Rusland
ca. 1800 ca. 1900